Finansiel regulering – regulatoriske krav og compliance for finansielle virksomheder

Finansiel regulering – regulatoriske krav og compliance for finansielle virksomheder

Aktører i den finansielle sektor arbejder inden for et regelsæt, der er både omfattende og i konstant bevægelse. Finansiel regulering berører alt fra tilladelser og kapitalforhold til forebyggelse af hvidvask og rapportering til myndighederne. For at leve op til kravene er det nødvendigt med en dybdegående indsigt i områdets udvikling og sektorens vilkår i praksis.

Hvad omfatter finansiel regulering?

Finansiel regulering rummer mange forskellige emner fra de forpligtelser, kapitalforvaltere er underlagt, til regelsættet om hvidvask og terrorfinansiering. Uanset emnet gælder det, at efterlevelse forudsætter interne procedurer, der er klare, at grundlaget holdes ajour, og at virksomheden har adgang til rådgivere med reel specialviden om branchen.

Reguleringen af finansielle virksomheder udgør det juridiske fundament under den finansielle infrastruktur he i landet og retter sig blandt andet mod pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber. Reglerne har i vidt omfang rod i EU-retten og angår emner som tilladelse, ejerforhold, ledelsesforhold, kapital- og solvensforhold, forbrugerbeskyttelse, ekstern rapportering, hvidvask og tilsyn.

Finanstilsynets opgaver

Opgaven som tilsynsmyndighed varetages af Finanstilsynet, en statslig styrelse hørende under Skatte- og Vækstministeriet. Målet for Finanstilsynet er at understøtte robuste finansielle virksomheder, som efterlever lovgivningen og som understøtter en stabil og sund samfundsøkonomi. Opgaverne fordeler sig på tre områder: selve tilsynet, arbejdet med reguleringen og informationen til omverdenen.

Tilsynet retter sig blandt andet mod penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, investeringsforeninger, fondsmæglere og forvaltere af fonde. Metoden er risikobaseret, så opmærksomheden først og fremmest samles om de områder, hvor sandsynligheden for fejl og lovovertrædelser vurderes højest, og hvor skadevirkningerne vil være mest alvorlige. Finanstilsynet bidrager desuden til at udforme finansiel regulering i Danmark, står bag bekendtgørelser og vejledninger på området og deltager i EU-forhandlingerne om kommende regler.

Hvidvask og compliance

Hvidvaskområdet hører til de dele af finansiel regulering, hvor regeltætheden er højest. For at leve op til hvidvaskloven skal virksomheden have interne procedurer, der er klare, og et compliance program, som fungerer i praksis og bliver justeret, efterhånden som reglerne udvikler sig.

Compliance i praksis

Et program med reel effekt bygger på den konkrete virksomhed: hvordan den er organiseret, hvad den beskæftiger sig med, og hvilken risiko den er eksponeret for. Procedurerne skal kunne bruges i hverdagen, så ledelse og medarbejdere ved, hvordan de skal handle for at holde sig inden for lovens rammer. Virkningen opstår først, når programmet er forankret i organisationen, og undervisning internt er derfor et afgørende led i indsatsen, fordi det giver ledelse og medarbejdere kendskab til både reglerne og virksomhedens egne procedurer.

Tilsynsbesøg og myndighedskontakt

Finansielle virksomheder skal både kunne tage imod tilsyn og leve op til de indberetningsforpligtelser, der løber året igennem. En grundig forberedelse forud for et besøg og en systematisk håndtering af dialogen med myndighederne gør det muligt at dokumentere, at kravene efterleves, og at besvare tilsynsmyndighedernes spørgsmål fyldestgørende.

Kapitalforvaltning og grænseoverskridende transaktioner

Kapitalforvaltere og andre aktører på investeringsområdet møder betydelig og kompleks finansiel regulering, hvor der stilles krav om governance, tilladelser og rapportering med faste intervaller. For kapitalforvaltningsselskaber rækker kravene fra selve tilladelsen og de organisatoriske rammer til rapportering og dokumentation, og kendskabet til dem er en forudsætning for, at selskabet til hver en tid driver virksomhed inden for gældende regler.

Transaktioner på tværs af landegrænser stiller yderligere krav. Struktureringen forudsætter indsigt i samspillet mellem nationale og internationale rammer og i de regler, som hver enkelt jurisdiktion opstiller, så transaktionen bliver tilrettelagt korrekt.

Rådgivning om finansiel regulering hos Apex Law

Advokaterne hos Apex Law har omfattende erfaring med rådgivning af finansielle virksomheder angående de komplekse krav inden for finansiel regulering. Advokatfirmaet bistår med tilladelseskrav og ansøgningsprocesser i alle led – fra dokumenterne udarbejdes, gennem selve ansøgningsforløbet og videre i den efterfølgende korrespondance med myndighederne. Rådgivningen omfatter desuden et indgående kendskab i regelsættet for forbrugslånsvirksomheder, for investeringsrådgivning og boligkreditformidling samt for forvaltere af alternative investeringsfonde.

Inden for compliance rådgiver Apex Law virksomhedsledere og andre aktører om at få etableret complianceprogrammer, særligt med henblik på at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Programmerne udvikles sammen med klienten, så procedurerne er anvendelige og skræddersyet til den enkelte virksomhed. Apex Law underviser desuden hos klienten og bistår ved tilsynsbesøg, ved indberetningsforpligtelser og ved den løbende kontakt til myndighederne.

Kontakt partner Ulrich Hejle hos Apex Law på info@apexlaw.dk for en uforpligtende samtale om, hvordan advokatfirmaet kan bistå din virksomhed inde for finansiel regulering og compliance. Læs mere om kompetent og kontekstbetinget rådgivning fra Apex Law og Ulrich Hejle om finansiel regulering.