23 mar Ejeraftale: Den juridiske regulering af ejernes indbyrdes rettigheder og forpligtelser
For ejere af et anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab udgør ejeraftalen et centralt instrument til regulering af det indbyrdes forhold mellem selskabets ejere. Konflikter mellem ejere kan få alvorlige konsekvenser for en virksomhed, og en velfunderet ejeraftale kan både forebygge konflikter og danne grundlag for løsningen af eventuelle konflikter, hvis de opstår.
Ejeraftalens civilretlige karakter og selskabsretlige rækkevidde
En ejeraftale er en civilretlig aftale, der indgås mellem ejerne af et kapitalselskab, typisk et anpartsselskab eller et aktieselskab. Aftalen regulerer ejernes indbyrdes forhold og er juridisk bindende for aftalens parter.
Det er imidlertid centralt at forstå ejeraftalens selskabsretlige begrænsninger. Af selskabslovens § 82 følger det, at aftaler indgået mellem ejerne ikke er bindende for selskabet, og at de ikke påvirker den selskabsretlige gyldighed af generalforsamlingens beslutninger. Den selskabsretlige gyldighed beror alene på selskabsloven og selskabets vedtægter. En misligholdelse af ejeraftalen vil kunne få civilretlige konsekvenser for den part, der bryder aftalen, men kan ikke ugyldiggøre en generalforsamlingsbeslutning. Det er parterne selv, der må gøre eventuelle misligholdelsesbeføjelser gældende – ved domstolene eller ved voldgiftsnævnet, såfremt aftalen ikke overholdes.
Det selskabsretlige hierarki placerer selskabsloven øverst, dernæst selskabets vedtægter, og herefter ejeraftalen, der alene har civilretlig gyldighed. Ejere, der ønsker selskabsretlig gyldighed for en given bestemmelse, skal indsætte den i vedtægterne frem for i ejeraftalen.
Forholdet til selskabets vedtægter
Ejeraftalen og selskabets vedtægter er grundlæggende to adskilte dokumenter med forskellig juridisk rækkevidde og kan ikke erstatte hinanden. Vedtægterne er underlagt selskabslovens krav og er bindende for selskabet, mens ejeraftalen alene regulerer ejernes indbyrdes forhold. Nye ejere er automatisk bundet af selskabets vedtægter, hvilket ikke er tilfældet med ejeraftalen.
På visse punkter er det dog muligt at overføre konkrete bestemmelser fra en ejeraftale til vedtægterne med henblik på at opnå selskabsretlig virkning. Dette gør sig eksempelvis gældende for bestemmelser om forkøbsret, stemmeretsbegrænsninger eller vetorettigheder ved bestemte generalforsamlingsbeslutninger. Det er imidlertid ikke muligt at indsætte eller vedhæfte en ejeraftale som bilag til vedtægterne. Eksisterer der overlap mellem de to dokumenter, er det væsentligt at sikre indbyrdes overensstemmelse.
Ejeraftalens indhold og centrale reguleringsområder
Der foreligger ingen lovgivningsmæssige krav til ejeraftalens indhold. Dokumentet tilpasses altid det konkrete selskab og de involverede ejere, og det er hensigtsmæssigt at adressere relevante forhold, inden eventuelle konflikter opstår.
Ejeraftalen bør fastlægge, hvad den enkelte ejer har indskudt i selskabet ved etableringen. Det kan dreje sig om kapital, udstyr, inventar eller eksisterende kundeaftaler. I tilknytning hertil bør det reguleres, om ejerne forpligter sig til fremtidige kapitalindskud, og om de kautionerer for selskabets forpligtelser. Ejernes respektive arbejdsforpligtelser, roller og beføjelser i virksomheden bør ligeledes defineres i ejeraftalen. En præcis ansvarsfordeling fra stiftelsestidspunktet reducerer risikoen for fremtidige uoverensstemmelser om kompetencefordelingen. Hertil kommer reglerne for pantsætning af ejerandele samt metoderne for værdiansættelse af disse, eksempelvis i forbindelse med en fremtidig overdragelse.
Et særligt vigtigt reguleringsområde vedrører overdragelse af ejerandele. Her bør ejeraftalen tage stilling til, om et salgsforbud, eventuelt tidsbegrænset, skal hindre ejerne i at afhænde deres andel til konkurrenter eller til tredjemænd, som de øvrige ejere ikke ønsker i ejerkredsen. Forkøbsrettens placering bør ligeledes defineres. Endeligt er det hensigtsmæssigt at regulere konkurrence- og kundeklausuler med henblik på at beskytte selskabets interesser ved ejers udtræden. Parterne bør desuden eksplicit regulere de civilretlige konsekvenser af en eventuel misligholdelse. Dette er et forhold, der ikke løses af den selskabsretlige lovgivning, og det er alene ejernes eget ansvar at etablere de fornødne mekanismer i aftalen.
En frivillig aftale med vidtrækkende betydning
Det er ikke lovpligtigt at udarbejde en ejeraftale, ligesom aftalen hverken skal registreres eller offentliggøres. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ejeraftalen kan have vidtrækkende praktisk betydning. Uanset om det drejer sig om et anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab, er det en klar fordel at have ejeraftalen på plads fra virksomhedens stiftelse.
Apex Laws rådgivning om ejeraftaler
Apex Law rådgiver om de juridiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med stiftelse af selskaber, fundingstrategier og udarbejdelse af ejeraftaler. Med et fagligt stærkt perspektiv sikres det, at alle juridiske udfordringer håndteres, samt at klienten opnår den bedst mulige aftale og trygt kan navigere i processerne.
Kontakt Ulrich Hejle hos Apex Law på info@apexlaw.dk for en uforpligtende samtale om, hvordan advokatfirmaet kan bistå med udarbejdelsen og struktureringen af din ejeraftale.