Forretningsbetingelser

Klientoplysninger & Forretningsbetingelser

1. STAMOPLYSNINGER

APEX Law Advokatfirma er hjemmehørende på adressen:

Billedvej 6,1.
2150 Nordhavn

Telefon-nummer: + 45 2125 5678

E-mail: info@apexlaw.dk

CVR nr.: 44 70 94 65
APEX Law Advokatfirma er en enkeltmandsvirksomhed.

Alle advokater i APEX Law Advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

2. OPDRAGET

Den juridiske bistand og omfanget af den pågældende opgave aftales såvel ved opstart som løbende med klienten.

Al rådgivning er skræddersyet til den enkelte klient og dennes særlige behov. Rådgivningen kan og må således ikke anvendes til andet formål uden udtrykkelig forhåndsaccept fra os. APEX Law Advo-katfirma er alene ansvarlig i forhold til klienten for den ydede rådgivning, medmindre andet aftales.

Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det konkrete skriftlige materiale, som vi har udar-bejdet til brug for en given sag, mens APEX Law Advokatfirma bevarer alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til det frembragte materiale.

Hvis klienten eksempelvis misligholder disse betingelser, er under konkurs eller er insolvent, eller hvis betaling ikke finder sted i henhold til vores betingelser, kan vi se os nødsaget til at ophøre med at re-præsentere klienten.

3. INTERESSEKONFLIKT

Inden vi endeligt påtager os en gave, afklarer vi i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vores habilitetsprocedurer, at der ikke foreligger nogen interesse- eller loyalitetskonflikt.

4. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK og terrorfinansierng – ID OG PEP-ERKLÆRING

I visse sagstyper er advokater underlagt ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme” (”Hvidvaskloven”). Hvidvaskloven forpligter APEX Law Advokat-firma til at indhente og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år efter, at klientforholdet er op-hørt. Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og CPR-nr. eller CVR-nr. ved oprettelse af en sag og i fornødent omfang fremvise dokumentation herfor i form af eksempelvis vedtægter, selskabsudskrif-ter, pas, kørekort eller sundhedskort i disse sagstyper. For selskabers vedkommende skal der endvi-dere indhentes oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold. APEX Law Advokatfirma tager forbehold for at indhente eller anmode om yderligere oplysninger om eller fra klienten, såfremt APEX Law Advokatfirma vurderer dette nødvendigt i henhold til forpligtelserne i medfør af Hvidvaskloven. Indhentelse af ID oplysninger til brug for opfyldelse af APEX Law Advokatfirmas forpligtelser i medfør af Hvidvaskloven afhænger vil bero på APEX Law Advokatfirmas risikovurdering af sagen og klienten.

Hvidvaskloven forpligter ligeledes APEX Law Advokatfirma til at undersøge transaktioner, hvis der op-står mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse er vi forpligtede til at underrette Hvidvasksekretariatet eller Advokatsamfundet samt vide-regive fornødne ID-oplysninger, såfremt der opstår mistanke om klientens hvidvask af penge eller fi-nansiering af terrorisme.

Endelig er vi forpligtede til at indhente oplysninger om klienten eller dennes reelle ejere for at få klar-hed over, hvorvidt klienten eller dennes reelle ejere er en ”Politisk Eksponeret Person”, eller om klien-ten er nærtstående familiemedlem eller samarbejdspartner til en Politisk Eksponeret Person. Vi beder derfor om skriftlig besvarelse i en særskilt erklæring (PEP-erklæring) ved opstart af sagen.

5. FORTROLIGHED

Vi behandler alle oplysninger, som vi modtager i forbindelse med en opgave, fortrolige, medmindre det fremgår af omstændighederne, at oplysningerne ikke er af fortrolig karakter. Vores tavshedspligt følger af De Advokatetiske Regler og persondataloven.

6. FORSIKRING OG ANSVARSBEGRÆNSING

APEX Law Advokatfirma er ansvarlig for vores juridiske rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vores ansvar for skade omfatter alene direkte tab, og følgeskader og ethvert indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller goodwill, er derfor ikke omfattet af vores ansvar. APEX Law Advokatfirma hæfter i ingen tilfælde for rådgivning eller andre ydelser, der er ydet eller le-veret af andre end os, som vi efter aftale med klienten har anmodet om bistand fra, eller som vi har henvist klienten til.

Alle advokater i APEX Law Advokatfirmas er omfattet af ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos HDI Danmark (filial af HDI Global SE, Tyskland). Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksom-hed udøvet af APEX Law Advokatfirma, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

APEX Law Advokatfirmas ansvar for rådgivning i forbindelse med en sag er begrænset til DKK 15 mio. Klientens krav for flere sager samlet kan i øvrigt ikke overstige DKK 30 mio. inden for det samme el-ler det følgende kalenderår.

For så vidt angår klienter, som er erhvervsdrivende, forældes erstatningskrav imod APEX Law Advo-katfirma 12 måneder efter, at klienten bliver bekendt med eller burde være blevet bekendt med de omstændigheder, som begrunder et krav. Forældelse indtræder dog senest 3 år efter, at rådgivnin-gen, som kravet baseres på, er ydet.

Advokater er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god ad-vokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder De Advokatetiske Regler. De regler, der sær-ligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

7. HONORAR

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 2, at en advokat ikke må kræve højere vederlag, end hvad kan anses for rimeligt.

Vores honorar fastsættes på baggrund af en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår følgende elementer: 1) Det anvendte tidsforbrug, 2) den anvendte specialkompetence, 3) opgavens kompleksi-tet, 4) om opgaven har nødvendiggjort en indsats under betydeligt tidspres, 5) den interesse, som op-gaven repræsenterer for klienten, 6) det ansvar, der er forbundet med opgaven og 7) det opnåede resultat.

Såfremt klienten anmoder om det, udarbejder vi et estimat for vores honorar eller kriterierne for be-regning heraf. Dette estimat er alene et indikativt overslag, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Hvis et estimat ikke viser sig at være retvisende, vil vi hurtigst muligt give klienten besked herom.

En eventuel tvist om salærstørrelse, som er opkrævet af APEX Law Advokatfirma, og/eller utilfreds-hed med en advokats adfærd kan indbringes for Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 Køben-havn K – www.advokatnaevnet.dk.

8. FAKTURERING OG BETALINGSBETINGELSER

Salæret faktureres bagud på månedsbasis i relation til større eller længerevarende sager, medmindre andet særskilt aftales. I øvrige sager faktureres salæret ved opgavens afslutning.

Betalingsbetingelserne er 5 dage netto ved brug af kontooplysningerne, som fremgår af fakturaen. Vores salær tillægges moms efter de herfor gældende regler. Ved forsinket betaling beregnes der mo-rarenter i overensstemmelse med renteloven.

Vi forbeholder os retten til at kræve forudbetaling fra klienten, såfremt vi vurderer, at sagens karakter eller klientens opholdssted tilsiger dette.

Alle klientmidler, som betros APEX Law Advokatfirma, forvaltes efter Advokatsamfundets regler om behandling af klientmidler. Der tilskrives ikke renter på klientkontoen.

Vi har klientkonto i Jyske Bank A/S.

I tilfælde af en banks konkurs vil indskyderne få dækning i henhold til lov om garantiordning for ind-skydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler for op til et beløb sva-rende til EUR 100.000 (ca. DKK 750.000). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i den konkursramte banken, selvom pengene måtte stå på forskellige konti, herunder både på klientbank-konti og egne konti. Der gælder særlige regler for indskud vedrørende fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssige formål. I disse tilfælde dækkes beløb op til EUR 10 mio., indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konto eller ej. På www.gii.dk kan der findes flere oplysninger om garantiordningen.

Ved oprettelse af særskilt klientkonto, opkræves der klienten et gebyr på pt. DKK 750,00, som opkræves samtidig med afregning af sagen/klientmidlerne. Gebyret modsvarer banken gebyr for konto-oprettelse.

9. UDLÆG

Klienten debiteres særskilt for eventuelle opgaverelaterede omkostninger til tredjemand, der afholdes i forbindelse med den udførte bistand. Dette kan for eksempel være retsafgift, tinglysningsafgift, ge-byrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning og forsendelsesudgifter.

Såfremt den sagsbehandlende advokat skal indestå for omkostninger til syn og skøn – og der ikke er retshjælpsdækning eller fri proces – vil der ske opkrævning af en skønnet udgift. Ved større kopie-ringsopgaver beregnes særskilt salær.

10. OPBEVARING AF SAGSAKTER

Originale dokumenter udleveres senest i forbindelse med opgavens afslutning, og vi opbevarer sags-akter i mindst fem år fra sagens afslutning.

11. LOVVALG OG VÆRNETING

Enhver tvist mellem en klient og APEX Law Advokatfirma afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som værneting.

Opdateret: 3. maj 2024