25 jun Udvidet mulighed for at foretage udlæg i fast ejendom, selvom skyldner ikke er til stede på fogedens kontor
Den 15. juni 2024 blev der foretaget flere ændringer med henblik på at forenkle dele af retsplejen. Nedenfor vil vi gennemgå nogle af ændringerne med relevans for fogedsager.
Udlæg i fast ejendom uden skyldners fremmøde på fogedens kontor
I retsplejelovens § 495, stk. 1, er der tilføjet et nyt 2. pkt., som medfører, at der kan foretages udlæg i aktiver, selvom skyldner ikke er til stede på fogedens kontor, og selvom der ikke er pant i fordringen i et aktiv, hvis aktivet er registreret i et offentligt register.
Dette er en udvidelse af den tidligere retstilstand, hvor udlæg kun kunne foretages, når skyldner ikke var tilstede, hvis kravet vedrørte særlige former for aktiver og var sikret ved lovbestemt pant.
Dette betyder i praksis, at man som kreditor ikke længere skal tåle eksempelvis omberammelse til udkørende fogedforretning eller politifremstilling, hvis der er forkyndt over for debitor. Fogeden kan således på kreditors anmodning foretage udlæg i aktiver, som er registreret i et offentligt register. Ved et offentligt register skal forstås et register, som føres af eller for en offentlig myndighed, og det er således uden betydning, om der er offentlig adgang til registrets oplysninger. Derudover er det også uden betydning, om registrets hovedformål er registrering af ejerskab, eller om der er særlige retsvirkninger knyttet til registrering af ejerskab i det pågældende register. Udlæg kræver dog, at debitor er registreret ejer af aktivet.
Omfattede aktiver kan således være fast ejendom, motorkøretøjer, andelsboliger, skibe og fly.
Fremadrettet vil man dermed som kreditor kunne få udlæg i eksempelvis en skyldners hus, selvom skyldner ikke er mødt op til fogedforretningen, og selvom kreditors krav ikke i forvejen er sikret ved pant i det pågældende hus.
Udvidelsen kan få stor praktisk betydning og er et indgribende middel, og det står i kontrast til reglen om skyldners anvisningsret i retsplejelovens § 517, men det skaber forhåbentlig også et incitament til skyldnere om at møde op i fogedretten og udnytte anvisningsretten, såfremt der er andre aktiver, der måtte være egnede til at give kreditor tilstrækkelig sikkerhed for sit krav.
Fredningsperioden
Fredningsperioden efter retsplejelovens § 490, stk. 1 forlænges fra seks måneder til 12 måneder. For kreditorer betyder det, at de fremadrettet som udgangspunkt skal vente endnu længere tid på at begære ny fogedforretning.
Fredningsreglen blev indført i 1976 og senest ændret i 2007, hvor man indførte muligheden for at begære udlægsforretning med henblik på at afbryde forældelse. Reglen skal sikre, at en debitor ikke indkaldes til fogedretten, hvis der inden for en kortere periode (end førhen seks måneder og nu 12 måneder) har vist sig, at der ikke kan opnås tilstrækkeligt udlæg til at dække fordringen.
En kreditor kan dog fortsat – under særlige omstændigheder eller hvis det sker for at afbryde en forældelsesfrist – anmode om at begære fogedforretning i fredningsperioden i medfør af retsplejelovens § 490, stk. 2 og 3.
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Ulrich Hejle uhe@apexlaw.dk eller Cecilie Markvart Haugsted cmh@apexlaw.dk